Pyrus gæster herningCentret fredag formiddag. Foto: PR-foto

Pyrus kommer på besøg

HERNING Er der en nisse, som er lidt mere kendt end andre nisser, så må det næsten være Pyrus. Hele fire julekalendere har Pyrus medvirket i, men han kan slet ikke få nok af jul, så her i december drager den alletiders nisse rundt i hele landet med sit juleshow.

Det kommer til Herning fredag formiddag, hvor Pyrus vil indtage scenen i herningCentret og synge nogle sange fra julekalenderen Alletiders Nisse. Pyrus er kendt for altid at være fyldt med energi, og det skal han også nok være denne dag, så man med garanti kan opleve ham hoppe rundt og danse på scenen, mens han fyrer nogle af de kendte sætninger fra julekalenderen af.

Efter showet er det muligt at få taget et billede sammen med Pyrus, der også deler postkort og autografer ud til alle børnene.