Heino Hansen (t.v.) og Michael Schøt er to af landets mest erfarne komikere. 28. december er de værter ved Comedy Aid i MCH Herning Kongrescenter.

Grin for en god sag

HERNING Det er fire år siden, at Comedy Aid senest løb af stablen i Herning, og fredag 28. december 2018 sker det igen. Her samles nogle af landets bedste komikere til Comedy Aid 2018 i MCH Herning Kongrescenter, og via flere timers humoristisk standup i MCH Herning Kongrescenter vil komikerne donere overskuddet fra showet til Red Barnets humanitære arbejde med børn på flugt og i krigsramte områder. Det fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Værterne til Comedy Aid 2018 bliver Michael Schøt og Heino Hansen.

Foruden de to værter kan man opleve en lang række andre komikere på scenen. Lasse Rimmer, Linda P og Torben Chris vil blandt andre optræde til Comedy Aid.