Foto: Martin Ballund
Vanvidskørsel med 160 kilometer i timen gennem Herning
28-årig herningenser blæste på færdselsloven og andres sikkerhed
HERNING En 28-årig mand fra Herning kan godt smadre sin sparegris og begynde at tælle pengene op.
Han står til en kæmpe bøde, efter at han natten til søndag kørte galt i sin bil og overtrådte færdselsreglerne på groveste vis.
Politiet har noteret på døgnrapporten, at han klokken 01.45 skulle svinge til højre fra Gl. Landevej ind på Gl. Landevej, der senere bliver til Fruehøjvej.
Han havde ifølge politiets oplysninger for meget fart på, og han ramte et vejskilt, en brandhane samt en bil, som holdt parkeret.
Den 28-årige mand kørte fra uheldsstedet, og politiet satte efter ham. Derefter gik turen rundt i Herning, hvor han flere gange kørte frem for rødt lys.
På Gullestrupvej målte politiet hans hastighed til 116 kilometer i timen, hvor man må køre 60, og værre gik det på Sjællandsgade, hvor hastigheden ifølge politiet nåede op på 160 kilometer i timen, selv om der er hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen.
Efter seks minutters kørsel ramte den 28-årige mands bil en skolevogn, som holdt parkeret på Gl. Landevej, og dermed sluttede festen for den 28-årige mand, der i øvrigt kørte bil, selv om han er frakendt kørekortet.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør