Foto: Martin Ballund
Sprang frivilligt ud fra anden sal: Var på dårligt LSD-trip
Palle Heering NielsenPolitiet har kort afhørt 27-årig mand, der frivilligt sprang ud af vindue fra anden sal
HERNING Politiet er kommet tættere på en opklaring af, hvad der skete søndag morgen, hvor en mand og en kvinde blev fundet kvæstet på Sølvgade.
- Den mandlige part sagde, at de havde taget LSD, og at det havde været et dårligt trip. Han var selv sprunget ud af vinduet, og han vidste ikke, hvordan kvinden var hoppet ud, fortæller politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Politiet skal afhøre den 27-årige mand igen onsdag, mens det endnu ikke har været muligt at afhøre den 26-årige kvinde, som har brud på begge ankler og tilsyneladende også har indre blødninger. De er begge indlagt på Skejby Sygehus i Aarhus.
Tror man kan flyve
Det var en forbipasserende, som ringede 112 klokken 05.14 søndag morgen, da han fandt dem liggende nøgne midt på gaden.
Begge havde brud efter deres fald fra anden sals højde.
Ifølge Henning Præstegaard er det forholdsvis sjældent, at politiet støder på LSD, da narkomaner skulle være bange for at indtage syren.
- Det kan give hallucinationer, så man blandt andet tror, at man kan flyve, og hallucinationerne kan komme tilbage efter flere år, oplyser politikommissæren.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning