Anders Blichfeldt Julegospel sætter gang i julestemningen på Fermaten. foto: pr-foto

Blichfeldt fejrer julen

HERNING Lørdag er der Anders Blichfeldt Julegospel på Fermaten.

Der er lagt op til god musik, fest og ballade, når Anders Blichfeldt i julen 2018 igen tager på juleturne med »Christmas Gospel«. Det er de store julesange i swingende gospel-versioner, blues og rock’n roll - liv og glade dage - lige præcis som Anders Blichfeldt allerbedst kan lide det.

Blichfeldts julekoncerter er ikke som de andre. Her er det festen og glæden ved musikken, der sætter gang i julestemningen. Og der er gæster med:

X-Factor vinder Linda Andrews danner sammen med Nadia Nouamani gospelgruppen Andrews Sisters, og de leverer fantastiske versioner af gospelklassikere og julesange.

Årets Christmas Gospel-koncerter byder på endnu en Blichfeldt, nemlig Anders Blichfeldts datter Alma, som er med som special guest. Alma er trods sine kun 16 år en fantastisk dygtig sangerinde, og hun har ligesom sidste år lyst til at tage på turné med sin far.

Jønssons Fristelser består af kapelmester Martin Jønsson, der sidder bag tangenterne på orgel og piano. Med sig har han saxofonisten Ulrik Bust, og på trommer er det Mads Andersen.