Lagkagehusets drive-in har haft blotter-besøg tre gange. Tredje gang lykkedes det at anholde manden. Foto: Flemming Hansen
Blotter fanget efter nyt besøg i Lagkagehuset
Kim Stoltenberg HansenFor tredje gang fik Lagkagehuset besøg af en blotter - denne gang klappede fælden
HERNING En 39-årig herningenser blev i går anholdt, efter han for tredje gang blottede sig for personalet i Lagkagehuset ved Bonus-tanken i Poulsgade. Manden havde både 19. og 22. november kørt ind til butikkens drive-in og her trukket sin jakke til side og vist sine kønsdele frem for personalet, når de afleverede varerne til ham.
Det gjorde han igen i går ved 14-tiden, men denne gang var personale og politi parat, fortæller sekretariatsleder Bent Smedegaard.
- Vi havde en aftale med personalet om, at de bare skulle ringe til os, hvis han kom forbi igen, og så ville vi komme derned med det samme, siger han, og fortæller, at patruljen 10 minutter senere kunne anholde den 39-årige mand, der erkendte det hele, fortæller Bent Smedegaard.
Han fortæller, at politiet var lige i hælene på den 39-årige.
- Vi havde en stærk formodning om, at det var ham. Han har nemlig ofte været kunde i Lagkagehuset. Og nu fik vi ham nærmest på fersk gerning, siger han.
Den 39-årige har ikke givet nogen begrundelser for sine handlinger, og politiets jurister skal nu tygge på, om de vil indstille manden til en bøde eller gå i retten og måske gå efter en behandlingsdom til den 39-årige.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Indbrud opdaget i Herning: Rude knust og vindue taget af hængslerne
- Røg fra tagudhæng: Politi og brandfolk måtte forbi villavej i Herning
- Bilist standset efter usikker kørsel: Sigtelse til både fører og passager
- Frikadeller brændt på: Bandvæsenet luftede ud
- Tyveri fra uddannelsesinstitution i Herning: Fem lamper fjernet fra udvendig mur
Fem seneste historier