Byens brandsvende måtte smadre en dør i Birk. Foto: Christian Sjurman
Satte mad over og gik ud: Brandfolk måtte smadre dør ind til brand i køkken i Birk
Kim Stoltenberg HansenDet kostede en dør og et røgskadet køkken, da studerende glemte, at der var sat mad over på komfuret
112 Det var en skøn blanding af fornuft og ufornuft, der mødte brandvæsnet i Birk Centerpark torsdag eftermiddag. Starten var ikke alt for fornuftig, da en studerende havde sat mad over på komfuret og herefter glemt alt om det og draget hjemmefra. Fornuftigvis havde beboeren en røgalarm, og den bippede løs, da maden brændte på og satte fut i komfuret. Naboerne hørte den høje bippen og kunne lugte røg, så ganske fornuftigt ringede de efter brandvæsnet.
Det er normalt også smart at låse sin dør, når man drager hjemmefra, men lige her var det knap så heldigt, da de tililende brandfolk ikke kunne komme ind i studielejligheden uden at smadre døren.
En smadret dør senere kunne brandfolkene hurtigt slukke ilden, der ikke havde bredt sig synderligt fra komfuret, og så kunne de lufte ud og vente på, at beboeren kom tilbage til uventede gæster.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
- Ugens visit: Lokal stresscoach trækker på egne erfaringer
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
Fem seneste historier
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven
- Tyveri fra kontor: Vidner så den formodede gerningsmand
- Tysk udlejningsbil beslaglagt: Tre unge herningensere anholdt
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning