foto: martin ballund

Ung bilist røg i grøften

HERNING Lørdag aften kort efter klokken 19 mistede en 21-årig mand herredømmet over sin bil på motortrafikvejen nord om Herning. Af ukendte årsager fortsatte den unge bilist over i modsatte kørebane for til sidst at ende i grøften. Den 21-årige mand, der er fra Tilst ved Aarhus, slap uskadt fra uheldet. Han var ikke påvirket af alkohol eller narko, oplyser lokalpolitiet i Herning.