Herningensiske Rajbek Bisultanov tabte tirsdagens U23-finale ved verdensmesterskaberne i Rumænien. Foto: Danmarks Brydeforbund
VM-sølvmedalje til Herning-bryder
Ole BitschRajbek Bisultanov tabte tirsdagens finale ved U23-VM i Bukarest
BRYDNING I juni stod Rajbek Bisultanov øverst på podiet, da han vandt EM-guld for U23-brydere i 77-kiloklassen. Men tirsdag aften måtte stortalentet fra Herning Brydeklub »nøjes« med en VM-sølvmedalje.
I finalen ved U23-verdensmesterskaberne i den rumænske hovedstad Bukarest tabte herningenseren til den forsvarende U23-verdensmester, Daniel Catagara fra Moldova.
23-årige Rajbek Bisultanov indledte ellers lovende og var tæt på finalens første to point, men den stærke moldover lavede et kontragreb og bragte sig foran med 2-0.
Rajbek Bisultanov stressede efterfølgende, og det gav yderligere to point til Cataraga.
I slutningen af første periode fik den moldoviske bryder en vellykket kobling på herningenseren, som ivrigt forsøgte at slå kontra.
Det endte dog med, at Rajbek Bisultanov lagde sig på ryggen, og dermed tabte Herning-bryderen VM-finalen på fald.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Civilklædte betjente fik bid: Flere sigtelser under patruljering i parkområde i Herning
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt
- For anden gang på en uge: Nyt hærværk ved Det Blå Rum