Helle Helle på biblioteket
LITTERATUR Mandag aften kan man møde den populære forfatter Helle Helle på Biblioteket i Herning.
- Den seneste bog af Helle Helle, »de«, der udkom i april, betragter jeg - ligesom mange anmeldere var hurtige til at skrive - som én af hendes absolutte bedste. Det kan næsten ikke blive mere Helle Helle’sk. Helle Helles særlige skrivestil, hvor der siges umådeligt meget med umådeligt få ord, er perfektioneret i denne meget fortættede roman, der fortæller historien om en ung pige, hvis mor har fået en dødelig diagnose. Den fortæller det at være ung pige på vej til at blive voksen, om lige at være begyndt på gymnasiet og om at stå med livet foran sig. Om forholdet mellem mor og datter. Det er både meget sørgeligt og meget morsomt. Og fyldt med kærlighed mellem de to, fortæller bibliotekar Tina Daugaard i en pressemeddelelse.
Mandag aften vil Tina Daugaard have en samtale med Helle Helle, hvor spørgsmålene blandt andet går på, hvordan Helle Helle selv betragter sin seneste roman som værende anderledes end de tidligere. Tina Daugaard vil også gerne spørge ind til, hvorfor hun har valgt at lave et særligt grammatisk greb i romanen, om hun vidste det fra begyndelsen - eller om det kom undervejs i skriveprocessen. Og naturligvis meget andet. Der vil også blive mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
- Da jeg er vild med hendes noveller, vil jeg også gerne høre, om hun kan finde på at skrive noveller igen. Og, nu når hun har 25-årsjubilæum, vil jeg også spørge Helle Helle, på hvilken måde hun har forandret sig som forfatter igennem årene, om der er ting, der er blevet lettere eller sværere i »sølvbryllups-alderen« som forfatter, fortæller Tina Daugaard, der betegner sig selv som decideret fan, idet hun har læst alt, hvad Helle Helle har skrevet.
- Jeg er vild med Helle Helles måde at skrive på. Vild med hendes måde at skrive så meget med så få ord. Jeg er vild med hendes evne til at beskrive verden i sine fortællinger, ved blot at give os »toppen af isbjerget«, ved at hun udelukkende fortæller os ganske nøgterne observerende beskrivelser af, hvad personer gør, omgiver sig med, hvad de spiser og hvad de siger. Og så alligevel fortæller os så meget.