Et fodslaw for julemærkehjem

HERNING 2. december er der mulighed for at kridte gå- eller løbeskoene af til et godt formål, når der landet over er Julemærkemarch.

Overskuddet fra marchen går til de fem julemærkehjem i Hobro, Skælskør, Ølsted, Kollund og det nye julemærkehjem i Liljeborg.

Der er 14. gang, at Fodslaw Herning arrangerer Julemærkemarchen lokalt, og igen i år vil der være to ruter på 5 og 10 kilometer, som begge går ud til Fuglsang Sø. Det er børnevenlige ruter, så alle kan deltage. Hunde er også velkommen til at deltage, men de firbenede familiemedlemmer skal holdes i snor.

- For os frivillige er det et kærkomment stykke arbejde og samtidig kommer mange mennesker ud i det fri og kan dyrke motion sammen, skriver Esther Smedegaard fra Fodslaw Herning i en pressemeddelelse.

Sidste år gik 109 voksne og børn på marchen, og igen i år er det muligt at melde sig til på forhånd på hjemmesiden. Turen slutter af med gløgg og æbleskiver på Vestervangsskolen.