Tusinder skal til bold og Boxen: MCH opfordrer til at komme i god tid
Der bliver tæt trafik ved MCH i aften, når Anden og pokalbold afvikles samtidig
HERNING Det bliver en af de gode og travle dage for MCH. For i aften vil tusindevis af mennesker flokkes til Vardevej - formentlig over 20.000 mennesker sammenlagt - hvor MCH Arena og Jyske Bank Boxen er værter for to store begivenheder.
På stadion tager FC Midtjylland imod FC København i et topbrag i pokalturneringen, mens Anders »Anden« Matthesen i Boxen ved siden af vil give den første af sine to jubilæumsforestillinger i Herning.
Begge events begynder klokken 19.30.
Det vil betyde tæt trafik. Og derfor opfordrer MCH folk til at tænke de trafikale udfordringer ind i deres planlægning af aftenens to oplevelser.
- Det er fedt med to arrangementer med plus 10.000 mennesker lige ved siden af hinanden, siger MCH’s leder af kommunikation, Torben Kølbæk, til aoh.dk.
- Men der bliver formentlig tæt trafik i og omkring Herning, så vi vil egentlig bare opfordre folk til at komme i god tid.
- Udover de vanlige p-pladser tager vi også P Øst i brug i aften ved landsskuepladsen. Men det kan ikke udelukkes, at man måske kommer til at holde lidt længere væk og gå lidt længere for at komme frem til stadion og Boxen. Så kom i god ting, lyder det fra MCH, der fortæller, at ankomstbygningen vil åbne allerede klokken 16.30.
Her er lounge- og opholdsområder, billetsalg/information, toiletter samt mulighed for at købe forplejning.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Ung mand anholdt: Råbte og skreg og bankede på dør midt om natten
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- Nyt takeaway-sted i Herning: Sushi – nu med Karma
- Ugens visit: Lokal stresscoach trækker på egne erfaringer
- Borgere kan søge penge til grønne projekter
Fem seneste historier
- Betjente sendt ud til tip om fyrværkeri: Ung mand standset og sigtet for at overtræde knivloven
- Tyveri fra kontor: Vidner så den formodede gerningsmand
- Tysk udlejningsbil beslaglagt: Tre unge herningensere anholdt
- Politiet standsede mand på gaden: Betjentene fandt over tre kilo hash i hans indkøbspose
- To personer anholdt: Mand blandede sig i anholdelse ved Markedspladsen i Herning