Bilka uddeler beskyttelsebriller til dem, der køber fyrværkeri hos dem, fortæller de i en pressemeddelelse. foto: henrik ole jensen
Nyt netværk af frivillige i Herning
HERNING Hvert år får BørneTelefonen flere end 200.000 henvendelser, men på grund af manglende ressourcer var det i 2017 kun godt 83.000 opkald, der blev besvaret.
Derfor vil Bilka og Børns Vilkår, som står bag BørneTelefonen, nu oprette et frivillignetværk i Herning og de øvrige 18 Bilka-byer, der gør det lettere at indsamle midler i forbindelse med forskellige arrangementer og i sidste ende give endnu flere børn taletid på BørneTelefonen.
Det fortæller Bilka i en pressemeddelelse.
I Herning har flere lokale ildsjæle allerede meldt sig. Helt konkret består det frivillige arbejde i at være til stede to-tre gange om året, når Bilka holder større arrangementer som bagagerumsmarked og bilbanko. Her skal de blandt andet sørge for at uddele flyers om Børns Vilkår og fortælle interesserede kunder om, hvad pengene går til.
Bilka Herning har efterspurgt ildsjæle på varehusets lokale Facebook-side, hvor de frivillige har kunnet tilmelde sig.
Over det kommende år er det målet, at Bilka vil indsamle 400.000 kroner til BørneTelefonen.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.