150 korpiger på gymnasiet

HERNING MidtVest Pigekorene fejrer igen i år Spil Dansk Ugen med en Syng Dansk-koncert på Herning Gymnasium mandag aften, hvor de tre kor fylder festsalens scene med i alt omkring 150 sangere.

Det er for længst blevet en tradition at børne-, junior- og pigekor optræder sammen i anledningen af Spil Dansk. For pigerne i MidtVest Børnekor er det første gang, de står på scenen med de ældre og mere erfarne korsangere.

På koncertprogrammet er musik af danske komponister, tekstforfattere eller oversættere - helt i tråd med Spil Dansk konceptet.

Og som sædvanlig bliver der lejlighed til at synge med på en fællessang undervejs.