Et besøg hos politiet afskrækkede ikke just en 28-årig herningenser. Foto: Colourbox

Lavede uro hos sin mor og truede politiet

Herning I nat måtte politiet køre til den vestlige del af Herning, hvor en mor og søn var blevet opsøgt af familiens anden søn. Han er 25 år og har bopæl i Holstebro.

Ifølge politiets oplysninger skabte den 25-årige mand sig i en grad, så det var nødvendigt at tilkalde politiet.

Han blev vist bort fra adressen, men betjentene havde en mistanke om, at han ville vende tilbage, og det gjorde den 25-årige mand.

Derfor blev han anholdt, og under anholdelsen truede han betjentene med, at han ved, hvor de bor og andre trusler. Han er derfor sigtet for trusler mod embedsmand i funktion.

Han satte sig også til modværge, og det er også en overtrædelse af straffeloven.

Da betjentene visiterede den 25-årige mand, blev han fundet i besiddelse af 0,8 gram hash, og det udløste en sigtelse for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.

Han blev også vurderet til at være under indflydelse af narkotiske stoffer.

Manden har overnattet i detentionen på politigården i Holstebro.