Kvinde overrasker indbrudstyv i hjemmet

LIND Sidst på formiddagen mandag kom en kvinde hjem til sin bolig på Læstedet i Lind. Her overrasker hun en mandlig indbrudstyv. Kvinden når ikke at udveksle et ord med indbrudstyven, før han løber ud fra huset.

På vejen ud stjæler han en jakke for at skjule sit ansigt. Herefter flygter tyven ud af døren og cykler væk på en sort racercykel, hvorefter han smed jakken på vejen.

Da politiet kommer til gerningsstedet, finder de ingen tegn på indbrud.

Politiet mener derfor, at tyven er kommet ind i huset på samme tidspunkt som kvinden.

Kvinden beskriver tyven som mand, dansk af udseende, 175 centimeter høj, kraftig bygget. Han havde fuldskæg og mørkt hår. Han havde gummihandsker på og var i sort joggingtøj.

Den chokerede kvinde fortalte til politiet, at intet er stjålet fra hendes hjem.