Overtidssejr til Oliver Bjorkstrand mod Frans Nielsen – Eller med i målorgie

Colombus var ude mod Detroit. Pittsburgh slår Eller og Washington i en kamp med 13 mål

ISHOCKEY Oliver Bjorkstrand fik den herningensiske håneret, da dr i nat var møde mellem Detroit og Colombus i verdens bedste ishockeyliga, NHL. Det var Frans Nielsen og Detroit, der havde hjemmebane, mend et var udeholdet der løb med sejren. Det blev 2-3 efter forlænget spilletid. Ingen af herningenserne scorede. Oliver Bjorkstrand fik knap 13 minutter på isen, mens Frans Nislen fik lidt over 16 minutter. Bjorkstrand havde to skud mod mål, mens Frans Nielsen snedte et enkelt missil afsted. Det var dog helt med løst krudt - ja faktisk var ingen af de to spillere på isen under et ensste af kampens fem mål.

Lars Eller var også i kamp i nat. Sammen med resten af Washington Capitals indkasserede han sæsonens første nederlag, efter at holdet onsdag vandt 7-0 over Boston Bruins.

Det skete, da de forsvarende mestre var på besøg hos Pittsburgh Penguins, der sendte hovedstadsklubben hjem med et nederlag på 6-7 efter overtid.

Lars Eller, der sidste sæson afgjorde Stanley Cup-finalen med sit afgørende mål i kamp fem, fik godt 12 minutter på isen for Washington Capitals.

Trods seks scoringer til udeholdet blev danskeren ikke noteret for point i kampen. Kampen bølgede frem og tilbage, men i starten af tredje periode, så Penguins ud til at sætte kurs mod sejren, da Evgeni Malkin bragte hjemmeholdet foran 6-4.

To hurtige scoringer af T.J. Oshie bragte dog balance i regnskabet, og da der ikke blev scoret yderligere i den ordinære spilletid, måtte kampen afgøres i overtid.

Her viste hjemmeholdet størst kølighed, og Kris Letang blev den store helt i Pittsburgh, da han sendte pucken i mål efter et minut og 20 sekunder af den forlængede spilletid.

Overtidsnederlag blev det også til Mikkel Bødker i debuten for Ottawa Senators, som blev dukket med 4-3 af Chicago Blackhawks.

Nikolaj Ehlers var med hos Winnipeg Jets, som vandt overbevisende med 5-1 ude over St. Louis Blues.

Sidste sæsons mest scorende NHL-dansker var placeret i tredjekæden og blev hverken noteret for mål eller assist.

/ritzau/