Nødkald for Hernings ældre virker igen
Martin Hove Thomsen1000 ældre i Herning Kommune har en nødkaldsknap - den virkede torsdag formiddag ikke, men nu virker den igen
HERNING 1000 af Herning Kommunes ældre borgere har et nødkald, hvor de kan trykke på en knap, hvis de har brug for hjælp - hvis de eksempelvis er faldet eller lignende.
På grund af en teknisk fejl virkede dette system ikke torsdag formiddag.
Men systemet er nu igen torsdag ved middags tid oppe at køre, oplyser Herning Kommune. Kommunen vil i de kommende dage analysere fejlen, så man kan undgå, at det sker igen.
Mens fejlen stod på, bad kommunen om hjælp fra pårørende til at sikre, at borgere, som har brug for hjælp, ikke forgæves trykker på nødkaldet.
- Det er en alvorlig situation. Vi har sat ekstra personale af til at besøge borgere, som vi ved bruger nødkaldet. Men en del borgere har det som en ekstra sikkerhed, og derfor vil vi gerne have hjælp fra pårørende, lød det tidligere på dagen fra Lis Bukholt, der er ældrechef i Herning Kommune.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.