Annette Heick skal spille Evita
Når MCHs opsætning af Evita løber hen over scenekanten til april, bliver det med sangerinden Annette Heick i front som den ikoniske Eva Perón
MUSICAL Med hele Danmarks Annette Heick i hovedrollen kan publikum allerede nu glæde sig til foråret, hvor MCH, som de eneste i Danmark, opfører musicalen Evita på 100-året for Eva Peróns fødsel. Prøverne går i gang til januar, hvorefter Annette Heick ser frem til at rykke til Herning og indtage rollen i den dramatiske fortælling om den karismatiske Eva Perón og hendes rejse fra et liv i yderste fattigdom til en plads i overklassens rampelys.
- Alt, hvad MCH har stået for og har gjort de sidste 10 år og mere til, har jo været hundrede procent professionelt hele vejen igennem, så nu glæder jeg mig til at blive en del af MCH Musical, og jeg er sikker på, at der venter publikum en stor oplevelse, siger Annette Heick, der også tidligere har stiftet bekendtskab med sangene fra Evita, da hun spillede Evita i en teaterkoncert i 2017.
Ondskab og galskab 44
Til foråret er det dog første gang, at hun bærer hovedrollen som den legendariske Eva Perón, når hun er frontfigur i MCHs egenproducerede musical.
- Det var jo fantastisk at blive spurgt, om jeg ville spille Evita. Der er ikke noget bedre end at få lov til at lege med en rolle, der både rummer ondskab og galskab. Det er fedt at få lov til at lege med nogle facetter, som man forhåbentligt ikke selv rummer som menneske, men som man kan få lov til at portrættere alligevel, fordi man skal hente nogle sider frem i sig selv, som man ellers ikke beskæftiger sig ret meget med - og det gør det jo til en udfordring, siger Annette Heick.
I MCH glæder administrerende direktør Georg Sørensen sig også over samarbejdet.
- Det er en særlig glæde at kunne præsentere Annette Heick som hovedrollen Evita i vores kommende musical. Med et stort navn som Annette Heick og med de mange andre dygtige medvirkende både bag og foran kulissen, håber vi, at denne store musicalklassiker bliver endnu en mindeværdig oplevelse for vore mange musicalglade gæster, siger Georg Sørensen.
Castet er snart på plads
De medvirkende i MCHs musicals har igennem årene været et mix af både professionelle og spirende talenter. Foruden Annette Heick i hovedrollen som Evita, er to af de større mandlige roller også blevet besat. Rollen som Evitas mand, general, præsident og diktator Juan Perón spilles af Christian Berg, mens Kenny Duerlund spildler Che, musicalens fortæller, der kaster et kritisk lys over Evitas bedrifter.
Flere end 40 talenter har i løbet af efteråret været til audition til forskellige roller, og MCH kan snart sætte navne på hele ensemblet i den kommende musical, der instrueres af Jens Frausing.
Evita kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 4.-27. april 2019. Billetsalget er begyndt.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.