Foto: Martin Ballund

Børn anklager mand for at befamle dem i DGI-Huset

Herningenser sigtet for blufærdighedskrænkelse

HERNING En 27-årig mand fra Herning blev søndag sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Lokalpolitiet i Herning fortæller, at manden er sigtet for at have befamlet en 12-årig pige i DGI-Huset søndag ved middagstid. Manden skal have henvendt sig til pigen og hendes veninde i svømmehallen og befamlet den 12-årige pige.

Siden kom manden i følge pigerne tilbage og sagde undskyld til dem. De gik til deres forældre, som gik til svømmehallens personale, der kontaktede politiet.

Manden blev senere søndag anholdt på sin bopæl og taget med på stationen til afhøring. Han nægtede at have befamlet den 12-årige pige.

Lokalpolitiet i Herning valgte at sigte den 27-årige mand for blufærdighedskrænkelse.