Overbelastede forstærkere på Fermaten

HERNING Fredag aften leverer The Boy That Got Away uforfalsket og kompromisløs rock på Fermaten. De stærkeste elementer fra rockens guldalder i 1960’erne og 1970’erne, møder grungens vilde, men melodiske rebelskhed.

Det er lyden af buldrende trommer, pulserende baslinier, overbelastede forstærkere og en respektindgydende vokal i front.

Siden begyndelsen i 2011, har bandet turneret flittigt, hvor det er blevet til mere end 150 koncerter i både ind- og udland. Bandet har også spillet support for prominente navne som L.A bandet Rival Sons, Marco Mendoza, AC/DC samt Dizzy Mizz Lizzy.

I 2014 kom debutalbummet, og i 2017 kom efterfølgeren »Moon Sick«.

Human står for opvarmningen.