Et besøg hos politiet afskrækkede ikke just en 28-årig herningenser. Foto: Colourbox
Røver stjal valuta fra kvinde i bil i Herning
Ægtepar mistede ferievalutaen
HERNING Et ægtepar var i går udsat for et røverilignende forhold, da de ville hæve valuta i Sydbank på Dalgasgade.
Mens manden gik ind i banken, ventede hustruen i bilen, og hun blev opsøgt af en cirka 60-årig mand, som forsøgte at få vekslet penge.
Det kunne kvinden ikke, og derfor forlod den 60-årige mand stedet igen.
Ifølge politiets oplysninger kom kvindens mand ud fra banken med valutaen og gav pengene til hustruen. Derefter gik han tilbage til banken.
Da han gjorde det, kom den 60-årige mand tilbage til bilen, hev døren op og stjal valutaen fra kvinden, som råbte: Nej, nej!
Valutaen var tyrkiske lira til en værdi af 5800 danske kroner.
Den 60-årige mand bliver beskrevet som 165 centimeter høj, kraftig og rund af statur. Han bar en grå sixpence, store solbriller, en taljelang jakke og en skuldertaske.
Han talte gebrokkent tysk.
Politiet blev informeret om røveriet klokken 10.50.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning