Brækkede næsen på sin kæreste

Kvinde blev i weekenden udsat for vold af sin kæreste

Herning Et kærestepar fra Bording har fået noget at snakke om efter en weekend, hvor der ikke kun var amoriner i luften.

Parret var på besøg på en adresse i Olufsgade, da den 49-årige mand midt på natten til søndag skubbede kæresten på 26 år ind i en mur, så hun brækkede næsen.

Politiet har ikke oplysninger om, hvad der fik manden til at udøve vold mod kæresten, men han blev anholdt og sigtet for vold.