Oplev en poetisk koncert-fortælling i Snejbjerg Kirke
Man kan nyde store sange og prægtig poesi torsdag 13. september i Snejbjerg Kirke
Arrangement I morgen gæster Karsten Holm & Cohen-trioen Snejbjerg Kirke med den poetiske koncertfortælling »Cohen i kirken«, som tager fat på en række af Leonard Cohens største sange og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie.
Mellem sangene bliver der plads til anekdoter og fortællinger om Leonard Cohen og hans liv. Musikalsk fokuserer musikgruppen på at fortolke hans sange og synge samt spille dem på en ny måde, skriver Karsten Holm fra Cohen i kirken i en pressemeddelelse. Leonard Cohen har skrevet sange som »Halleluja«, »Bird On The Wire« og »I’m Your Man«.
Mændene bag
Det er Karsten Holm, Bjørn Bønne Petersen, Martin Blom og Knud Erik Fuddi Steengaard, som gæster kirken med fortællinger om og fortolkninger af Leonard Cohens store mesterværker.
I 10 år har sangeren Karsten Holm og pianisten Christian Spillemose turneret land og rige rundt med »Elvis i kirken«. For tre år siden så efterfølgeren »Cash i kirken« - en koncertfortælling om Johnny Cash - dagens lys. Koncertfortællingen om Cash har tidligere besøgt Snejbjerg Kirke.
Arrangementet foregår klokken 19.30 i morgen i Snejbjerg Kirke, og det koster 100 kroner at opleve Cohen i kirken.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning