Foto: Martin Ballund
23-årig mand kastede potteplante mod bil og faldt i søvn – i bilen
Natten til søndag blev der begået hærværk mod en bil - den formodede gerningsmand var dog ikke så svær at finde
Herning Ind imellem skal politiet ikke finde den store lærebog frem for at opklare forbrydelser, og to betjente fik løst en opgave hurtigt, da de natten til søndag blev sendt til Dalgas Allé.
Der blev meldt om hærværk mod en bil, som holdt ved Rygcenter Midtvest. En potteplante var kastet mod bilen, så der var slået flere ruder i stykker og kommet ridser og buler på bilen.
Da betjentene kom frem, sad den formodede gerningsmand, en 23-årig mand fra Bredsten, inde i bilen og sov.
Han havde tilsyneladende haft en festlig aften og nat, idet han blæste alkometeret op på 1,88 promille.
Han blev sigtet for hærværk, men det fremgår ikke at politiets døgnrapport, om han havde til hensigt at stjæle bilen, eller blot manglede et sted at sove sin rus ud.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- 50-årig herningenser sigtet for bedrageri: Skulle angiveligt sælge fiktive varer på nettet
- Påvirket bilist mistede sin bil efter to uheld og et frontalt møde med autoværn i fordelerringen
- Betjente så videoovervågning igennem: Genkendte butikstyv fra 7-Eleven i Herning
- Bøvl med ballademager: Generede sine omgivelser og overfusede betjente
- Hey ho let’s go: Punklegende giver koncert i Herning