FCM-træner efter sejr: Forventet krig mod Horsens
Ole BitschJess Thorup roser sine spillere efter søndagens tre point
FODBOLD FC Midtjylland hentede den tredje sejr på stribe, da det søndag aften blev til en komfortabel hjemmesejr på 3-0 over Horsens.
Men mestrene slap ikke uden skrammer fra MCH Arena: Offensivtalentet Mikkel Duelund udgik i pausen med en formodet hjernerystelse, wingbacken Mads Døhr Thychosen måtte efter kampen sys for et flækket øjebryn, og også midtstopperen Kian Hansen måtte under nål og tråd med en flækket læbe.
- Det blev en fysisk krig mod Horsens, men det var vi forberedt på. Vi vidste godt, at Horsens kom hertil for at gøre det svært for os med masser af dueller og fight. Det skal man være klar til - og det var vi, siger FCM-træner Jess Thorup.
Den til tider rodede match var ensidig i dominans og i antallet af chancer. FC Midtjylland sad tungt på det hele, og særligt efter pausen fik mestrene cementeret den sikre sejr, som blev indledt med Jakob Poulsens straffesparksscoring samt træfferne fra indskifterne Gustav Wikheim og Mayron George.
- Man sætter ikke et hold som Horsens på plads fra første minut, men som kampen skred frem begyndte vi at finde offensive løsninger. Vi skulle endda have scoret flere mål, men sejren er fortjent og præstationen fra mine spillere er mere end godkendt, siger Jess Thorup.
Læs også:
Ugens mest læste historier
- Uheld midt i myldretiden: Tre biler stødte sammen i Herning
- Nøgen mand forstyrrede nattesøvnen: Beboere i Herning vækket af råb og skrig
- Politiet hjalp personale på sygehuset: Eftersøgt mand vist bort
- Afsløret i tyveri fra butik i Herning: Nægtede da politiet kom frem
- Betjente fattede mistanke til bil: Måtte aflevere sin hash
Fem seneste historier
- Hærværk på politibil i Herning: Drenge sigtet for at ødelægge rude med stor sten
- Personale holdt mand tilbage: Forsøgte at stjæle bukser i butik i Herning
- Ny film om Hvidstengruppen
- Stjal drikkepenge og seks øl: Hætteklædte mænd filmet under indbrud i Herning
- Havde indbrud i bilen: Rat og instrumentbræt er blandt det stjålne interiør