I haveforening: – Her har vi frokostpause fra 9 til 17

Mathilde Bach callesen 

I kolonihaveforeningen Korsørgården er der både plads til hyggesnak over hækken og til at slappe af i selskab med sig selv blandt havens blomster

HYGGE I kolonihaveforeningen Korsørgården i Herning, hvor der denne solrige eftermiddag dufter af jordbær, hækkene fremstår nyklippet og græsplænerne higer efter vand, er der en uskreven regel om, at en åben havelåge byder gæster velkommen, mens en lukket havelåge betyder, at man først skal inviteres ind af kolonihaveejeren.

Hos Jens Minds, der har haft sin kolonihave i seks år, står havelågen altid åben. Også denne eftermiddag, da Herning Bladet slår et smut forbi.

- Jeg åbner lågen, når jeg kommer. Og så lukker jeg den først, når jeg smutter hjem, siger Jens Minds, mens en af naboerne kommer ind for at aflevere en lånt ledning tilbage.

Jens Minds tager hver dag ud i sin kolonihave inde fra sin lejlighed i midtbyen. Når han så har lukket havelågen op, givet græsplænen en tår vand, så skal naboerne som sædvanlig besøges.

- Når vi kommer om morgenen, skal vi altid lige rundt til hinanden og høre, om alle har det godt. Og i løbet af dagen går vi så rundt og ser, hvad hinanden har gang i, siger Jens Minds, der mener, at man ikke behøver at kaste sig over arbejdsopgaver og nye projekter hver dag her i kolonihaveforeningen.

- Som I kan se på skiltet derovre, så er der frokostpause fra 9 til 17 herude, siger Jens Minds, idet han peger over på et af de mange skilte, han har pyntet haven og huset med.

Sindsro og sommeridyl
Et stenkast fra »Rottehullet«, som Jens Minds har døbt sit kolonihavehus, er der langt fra pause. Her er 52-årige Anette Uhrbak i fuld sving med at ordne sin have, som er tætpakket med blomster i de fleste af regnbuens farver og et helt nyanlagt stenbed.

- I min have må det gerne være lidt vildt. Der skal helst være masser af blomster. Det handler om at udvælge planter og blomster, så der altid er noget, der er liv i, siger Anette Uhrbak, der købte huset for et lille år siden.

Hun holder af at have en kolonihave, hvor hun kan slappe af, gå i haven og nyde solen, nu når der først kommer sol på hendes altan sidst på eftermiddagen. Desuden finder hun ro, når hun tager ud i sit kolonihavehus, som snart skal have sit navn.

- Det skal hedde »Sindsro«. Hvis jeg har en dårlig dag, så tager jeg herud. Når jeg kommer ud i min kolonihave, sænker roen sig over mig. Så sidder jeg her og nyder en kop kaffe og finder ud af, hvad jeg skal kaste mig over som det næste projekt i haven, siger den 52-åige kolonihaveejer, der for det meste holder havelågen lukket.

Et nyt hus på familiegrunden
Der er så stille i kolonihaveforeningen denne varme eftermiddag, at man kan høre en svag rumsteren og lidt gøen et par stier væk fra Anette Uhrbaks kolonihave. Det er 48-årige Lone Frandsen og hendes far, der igen har kastet sig over dagens arbejde, efter at have nydt en kop kaffe i skyggen under det store træ midt i haven.

- Jeg synes, at det er dejligt at have et sted, hvor man kan slappe af og ordne i haven, siger Lone Frandsen, der bor i lejlighed i Herning, når hun ikke lige er i sit nye kolonihavehus.

Det er kun fire måneder siden, at Lone Frandsen overtog sin kolonihave, som tidligere har været hendes farmors og senere farbrødres. Siden da har hun med hjælp fra blandt andet sin far fået nyt 22 kvadratmeter stort hus på grunden.

- Det er først nu, vi er begyndt at kunne nyde det. Vi har haft travlt indtil nu med at få hus og have i orden. Men det er dejligt afslappet nu, og jeg føler mig godt tilpas herude, siger hun.