Mand anholdt efter røveri i Hammerum i nat

Formodet røver fanget ved hjælp af telefon-app

HAMMERUM I nat blev der begået røveri mod en 18-årig mand fra Hammerum, da han befandt sig på Palle Fløes Vej i Hammerum.

To mænd frarøvede ham mobiltelefon, cigaretter samt en lighter, inden de kørte væk i en bil. Den gav den 18-årige mand et signalement af, og derefter kunne han ved hjælp af programmet »find my iPhone« lede politiet på sporet af, hvor mobiltelefonen befandt sig.

En patrulje blev sendt til Teglvænget i Herning, hvor bilen holdt med en person i. I bilen var også den stjålne mobiltelefon, og derfor blev føreren af bilen anholdt og sigtet for røveri.

Det er en 21-årig mand med ukendt adresse, og han blev også sigtet for narkokørsel.

Den anden gerningsmand til røveriet er ikke fundet, men politiet er også på sporet af, hvem det kan være.