Foto: Politiet

Tricktyve på spil i Kvickly i Herning

69-årig mistede taske

tricktyve

HERNING En 69-årig kvinde fra Herning fik i går stjålet sin taske ved et tricktyveri i Kvickly i herningCentret.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.33, og kvinden forklarede til politiet, at en kvinde havde spurgt hende om en bestemt flaske vin i vinafdelingen, og imens havde en anden tricktyv stjålet tasken fra den 69-årige kvindes indkøbsvogn.

Efter tyveriet gik de to kvinder ud til en hvid Skoda af nyere årgang. Den har et udenlandsk registreringnummer, som lyder 7T 07 508.

Kvinderne beskrives som østeuropæiske af udseende og mellem 25 og 27 år. Den ene skulle være cirka 160 centimeter høj, mens den anden skulle være cirka 175 centimeter høj.