Store badedag for byens vandhunde

Mathilde Bach callesen 

Byens hunde kan på søndag få dyppet poterne og resten af kroppen i et stort badebassin hos byens Maxi Zoo

KæLEDYR Maxi Zoo Herning bliver søndag 22. juli omdannet til et mekka for byens vandhunde. Her vil der blive opstillet et stort badebassin foran butikken, hvor de sommervarme hunde kan få nedkølet pelsen, mens ejerne kan få gode råd til at undgå dehydrering hos kæledyr.

- Vi sælger hundebassiner i butikken. Til dette arrangement kan kunder komme forbi med deres hunde og se, om bassinet er noget for deres hund, siger Malene Solager Hansen, der er butikschef i Maxi Zoo Herning.

Den danske sommers sol og varme kan være en udfordring for kæledyrene, der på grund af deres tunge pels kan have svært ved at aflede varmen.

- Nogle hunde kan også miste appetitten i varmen. Vi har lavet hundeis, som ejerne også kan få opskriften på, så de selv kan lave isene derhjemme, siger butikschefen.

Til den store badedag, der finder sted fra klokken 9-18 på søndag, kan hundene få kølet pelsen, mens de leger med andre vandhunde.

- Vejret spiller selvfølgelig en rolle. Men der plejer at komme mange mennesker. Jeg håber, at der kommer 10-15 hunde, der vil være med, siger Malene Solager Hansen.