Hvem skal holde øje med dit hus i ferien – naboen eller tyven?

Husejere bliver bedre og bedre til at få »passet« deres hus, når de tager på ferie og dermed sikre sig selv mod indbrud

INDBRUD De seneste par år har der været et rekordlavt antal sommerindbrud i Midt- og Vestjyllands Politikreds. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det giver en tryg fornemmelse, at man har gjort, hvad man kan for at sikre sig selv mod indbrud, når man forlader sit hjem i sommerferien, og derfor kommer politiet traditionen tro med en række god råd til, hvordan man kan gøre det.

Fortæl ikke hele verden at du tager af sted:

- Undgå at oplyse om din ferie på de sociale medier

Få din bolig til at se beboet ud:

- Tøm postkassen

- Stil friske potteplanter i vindueskarmen

- Installér lys og eventuelt en radio, der tænder og slukker

- Hæng vasketøj på tørresnoren

- Få naboen eller en anden til at parkere sin bil i din carport

- Fyld affald i affaldscontaineren

- Slå græsplænen

Nabohjælp og sikring af huset:

- Få en nabo til at kigge efter huset, mens du er væk. Undersøgelser viser, at op mod hvert fjerde indbrud kan undgås med organiseret nabohjælp. Tilmelding til nabohjælp kan foretages på www.nabohjælp.dk

Gode observationer:

- Ring 1-1-2, hvis du observerer et igangværende indbrud. Hold forbindelsen og fortæl hvad du ser.

- Ring 1-1-4 eller tip politiet på POLITI-app’en, hvis du observerer noget usædvanligt - eksempelvis et ukendt køretøj, der virker mistænkeligt.