FCM reddede 2-2 mod 1. divisionsklub
Jørn Just KristensenEt reservespækket FCM-hold vendte 0-2 til 2-2 mod FC Fredericia på to gaver fra østjydernes målmand, der har en fortid i FCM
FODBOLD FC Midtjylland er stadig uden nederlag i opstarten til den nye sæson i Superligaen. Men det var tæt på at gå galt i lørdagens træningskamp mod FC Fredericia.
Gæsterne fra 1. division førte nemlig 2-0 allerede efter 18 minutter mod et ungt og reservespækket FCM-hold, hvoraf nogle af spillerne også var i kamp dagen forinden mod Malmö FF. Christian Ege Nielsen headede Fredericia i front efter et frispark fra venstre side, og Dennis Høegh fordoblede føringen med pandebrasken efter en skarp Fredericia-omstilling og et indlæg fra højre side.
FCM havde ellers bolden mest i den bagende sol på bane 7 i Ikast og skabte flere fine angrebssituationer, men skarpheden manglede, indtil der kom gaver fra Fredericia-lejren.
Et kvarter før tid sendte Fredericias målmand, Andreas Raahauge, bolden ud i fødderne på Simon Kroon, og svenskeren fandt prompte Mikkel Duelund, som chippede bolden forbi Raahauge til 1-2.
21-årige Andreas Raahauge er tidligere dansk U19-mester med FC Midtjylland, hvor han også i en periode fra tredjekeeper i Superliga-truppen, og han var god ved sine tidligere holdkammerater i lørdagens træningskamp.
Otte minutter før tid endte en aflevering fra Andreas Raahauge igen i fødderne på Simon Kroon, der styrede direkte mod mål og bankede bolden ind til 2-2.
Det blev slutfacit på FCM’s tredje træningskamp i denne sommer. De første to gav en 3-1-sejr over AGF og en 2-1-sejr over svenske Malmö FF.
Næste træningskamp er på tirsdag, når FCM spiller på udebane mod SønderjyskE.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Uheld i lysreguleret kryds i Herning: Biler blev totalskadet efter sammenstød
- Civilklædte betjente fik bid: Flere sigtelser under patruljering i parkområde i Herning
- Alt kan tilsyneladende stjæles: Flere meter lang jernport meldt stjålet i Herning
- Betjente sendt ud til forsamling af unge ved skole: Tre knægte blev bedt om at rydde op
- Hotelgæst i Herning forstod ikke budskabet: Blev anholdt efter fire beskeder om at forlade stedet frivilligt