Fængsel og udvisning til Black Army-medlemmer

jesper wind 

Fire medlemmer af Black Army fik op til fire og et halvt års fængsel for omfattende salg af hash i Herning

HERNING Lange fængselsstraffe og udvisning af Danmark.

En enig domsmandsret ved Retten i Herning lagde ikke fingrene imellem, da fire tidligere medlemmer af Black Army tirsdag fik udmålt deres straf.

De fire var tiltalt for omfattende salg af hash og anden narkotika fra en række hasklubber på blandt andet Skolegade i Herning tilbage i 2017.

Rettens hammer faldt hårdest over den 33-årige familiefar Majuran Anadasalachcharam.

Han fik fire og et halvt års fængsel. Når han har udstået sin dom, vil han blive udvist af Danmark for bestandigt.

Han har ifølge anklageskriftet videresolgt 33 kilo hash i Herning.

Politiet anholdte og fik varetægtsfængslet de fire dømte, der alle er fra Herning, for et år siden i en større politiaktion. Deres anholdelse førte til, at Black Army brød sammen i Herning by.

Blandt de dømte er også en 50-årig mand fra Herning.

Læs mere i Herning Folkeblad og på aoh+ i morgen, onsdag.