Foto: Martin Ballund

Skød til måls efter flagstang i Herning

Politiet måtte en tur til Kaj Munks Vænget, hvor der blev skudt til måls fra en altan

HERNING Politiet fik i går et tip om, at der blev skudt med en luftbøsse på Kaj Munks Vænget, og en patrulje blev sendt ud for at kigge nærmere på tippet.

Betjentene mødte en 32-årig mand, som ganske rigtigt skød oppe fra sin altan, men det var ikke med en luftbøsse.

Derimod brugte han en softgun til at skyde til måls efter en flagstang, som han havde ramt med mindst et af skuddene.

Den 32-årige mand slap med en løftet pegefinger fra ordensmagten.