Foto: Jakob Stigsen Andersen

Gammelt lysstofrør gav røg i køkkenet

Martin Hove Thomsen 

Brand & Redning MidtVest rykkede ved middagstid ud til et hus i Herning, hvor køkkenet pludseligt blev fyldt med lugtende røg

HERNING Indsatsleder fra Brand & Redning, Peter Kristensen, og hans mandskab blev klokken 12.01 alarmeret. Der var opstået røg i køkkenet i et hus på Slåenvej i Herning, så familien havde lukket døren til køkkenet og kontaktet brandvæsenet.

- Det var rimeligt udramatisk. Det var et ældre lysstofrør - et af de der gamle nogle, der blinker lidt, når man tænder det. Det var blevet helt vildt varmt, og det sad på en korkplade på et køkkenskab, så det gav masser af røg, fortæller indsatslederen.

Brandvæsenet har derfor fået luftet godt ud efter den lugtende røg og tilkaldt skadeservice. Og så har nogle elektrikere sørget for at afmontere det gamle lysstofrør.

Ingen er kommet noget til i forbindelse med røgudviklingen.