Politiet måtte styre morgentrafikken efter trafikuheld på Vesterholmvej i Herning

46-årig kvinde nåede ikke at bremse i tide

HERNING I morges klokken 06.45 blev politiet kontaktet af en kvinde, som havde påkørt en bil på Vesterholmvej.

Ifølge politiets døgnrapport var bilen foran standset, men kvinden nåede ikke at bremse.

Der er ikke meldt om tilskadekomne ved uheldet.

Kvinden er 46 år og fra Herning, oplyser politiet, som var nødt til at regulere trafikken på stedet, da bilerne delvist spærrede vejen.