Fodboldskattejagt i Bilka

Bilka har kickstartet fodboldsommeren med en skattejagt i varehuset

FODBOLDEVENT Danmarks fodbolddrenge er rejst til Rusland for at forsvare de danske farver ved VM, der begyndte torsdag. Fodboldfesten er også allerede begyndt i Bilka, hvor man frem til 22. juli kan deltage i den store fodboldskattejagt, hvor man skal finde den gylde fodbold sammen med en hemmelig kode, der er gemt i varehuset, og så er man med i konkurrencen.

Hver uge vil den gyldne fodbold være gemt et nyt sted med en ny kode og en nye præmie. Der vil være præmier for over 400.000 kroner til vinderne af skattejagten, og alle deltagere vil være med i lodtrækningen om den store hovedpræmie, der vil blive udtrukket umiddelbart efter 22. juli. Hovedpræmien består af et gavekort til Bilka, et 55« Samsung TV og en Char-Broil gasgrill. Anne Bremer Refslund, projektchef i Bilka Marketing, glæder sig til kick-off på skattejagten:

- Jagten på den gyldne fodbold i Bilka bliver med garanti en rigtig god og sjov oplevelse, som kan sprede fodboldfeberen rundt i landet. Vi gør, hvad vi kan, for at sommerens fodboldfest også kan opleves i Bilka og bliver en fest for alle. Så det er bare ud og finde den gyldne bold og være med i chancen for at vinde alle de gode præmier, der er på højkant, siger Anne Bremer Refslund.

Udover den store fodboldskattejagt, så byder Bilka på en masse aktiviteter, der skal sætte fokus på sommerens fodboldfest. Bilka-maskotten Billie holder fodboldkonkurrence for børnene, der vil være giveaways de dage, hvor Danmark spiller landskamp, der kan samles fodboldkort med alle sommerens fodboldstjerner og der er inspiration at hente i Bilkas Fester&Gæster bog til at afholde den perfekte fodboldfest.