Sinding-rytter holder fin fart i den amerikanske hede
Jørn Just KristensenBrandmand Dan Nielsen fra Sinding er aktuelt nummer 14 i Race Across America
CYKLING Dan Nielsen fra Sinding er i gang med sit livs cykelprojekt.
Sidste års vinder af Race Around Denmark er i gang med verdens hårdeste cykelløb, Race Across America.
Torsdag middag havde den 45-årige brandmand rundet de første 750 kilometer af den 4940 kilometer lange rute fra Oceanside i Californien på vestkysten til Annapolis i Maryland på USA’s østkyst.
Dan Nielsen ligger aktuelt nummer 14 i hele løbet, der blev skudt i gang tirsdag aften dansk tid.
Ekstremrytteren fra Sinding har et mål om at cykle 455 kilometer i døgnet, og det må siges at gå fint med 758 kilometer tilbagelagt i skrivende stund efter halvandet døgn af løbet, hvor af mange kilometer har været ørken-kørsel.
Du kan følge Dan Nielsen via løbets live-tracker .