ItaloBrothers til Herning Rocker
for tredje gang

ItaloBrothers

Teltscenen

Lørdag 19.30

POP Det hele startede i 2005, da det tyske producerteam Zacharias Adrian og Mathias Metten følte, at de måtte gøre noget ved deres passion for musikken, hvorefter de dannede gruppen ItaloBrothers.

De slog for alvor igennem i 2007 med megahittet »Colours of the Rainbow«, og siden har de leveret en perlerække af dansevenlige hits som »Stamp On The Ground«.

ItaloBrothers kan om nogen sætte gang i en fest med hit på hit gennem hele showet.

Smed tøjet ud
ItaloBrothers har modtaget mange guldplader for deres største hits, og glæder sig til at spille op til dans ved Herning Rocker, hvor de nu er med for tredje gang.

Første gang var i 2015, hvor forsanger Mathias Metten efterfølgende fortalte følgende til Herning Folkeblad:

- Jeg husker, at det var en ret solrig dag, og vi havde et ret vildt show i teltet. Teltet var desuden pakket med folk, og det var fandens varmt derinde. Jeg var nødt til at smide mit tøj ud bagefter.