Herning Rocker-optakt: Hjalmer Larsen med sange om at være ung

Hjalmer Larsen

Teltscenen

Fredag 18.15

POPROCK I oktober sidste år udkom Hjalmers debut-ep - »Skabt til at være ung« - og han markerede sig dermed som Danmarks store nye sangskrivertalent.

Den 22-årige fynbo debuterede ud af det blå i februar 2017, og siden har der været fart over feltet. Hjalmer smed guitaren om på ryggen og flyttede til København for at arbejde benhårdt og målrettet med musikken.

Og man må sige, at Hjalmer har fået sunget sig ind i vores hjerter med sine folkelige melodier og karakteristiske stemme.

Hjalmer har allerede optrådt på en lang række live-koncerter og store festivaler, som blandt andet Spot-festival, Smukfest, Jelling Festival og Nibe Festival med flere - og nu er det Herning Rockers tur til at hilse på det unge talent, og lytte til hans sange om de mange facetter ved at være ung.

I modsætning til Hugo Helmig tager Hjalmer desværre ikke sit fædrene ophav - Kim Larsen - med til Herning ...