100 nye bamser til trøst for børn på skadestuen

HERNING 100 nye, bløde tøjdyr er klar til børn, der trænger til et ekstra trøstekram på skadestuen i Herning - også kendt som Akutmodtagelsen.

Bamserne er en gavmild gave fra frimurerne, og det var Carl Dinesen fra Logen Venskab i Herning, der forleden stod for overrækkelsen på vegne af storlogen i Danmark.

Krammende frimurere
Frimurerne har gennem årene doneret hundredvis af krammedyr til glæde for børn på skadestuen, der trænger til lidt ekstra trøst. Man får bamsen med hjem til evig arv og eje, og det er børnene glade for.

- Min pige på halvandet år blev så glad, da hun fik en. Det var nok det eneste, hun synes var godt den dag - selvom der var det sødeste personale, fortæller Maria Ørregaard Hald fra Ejstrupholm da også på Hospitalsenheden Vests Facebook-side.

- Det er rigtig dejligt, at bamserne gør gavn, for vi hører ofte, at de har stor betydning for børnene længe efter, siger Carl Dinesen i en pressemeddelelse.

work