Skovsnogen – her må du klatre på kunsten

Anne Krøjgaard 

Kunst er ofte noget, man forbinder med museer og hvide vægge, men hvad sker der, hvis man river væggene ned og lader kunsten udfolde sig i naturen? I Skovsnogen går man som beskuer på opdagelsen i skoven, og bag hvert et hjørne møder man noget nyt og anderledes, der sætter fantasien på arbejde

ZOOM Kunst er som regel noget, man kun tør beundre på afstand. Noget, der skal ses, ikke røres. Men forestil dig, hvad der ville ske, hvis du pludseligt mødte den et sted i skoven. Et sted, hvor kunsten bliver til noget, der skal røres, bestiges og opleves med alle sanser. Skovsnogen startede i en helt almindelig, dansk skov. I dag er skoven dog langt fra almindelig, og man vil blandt træer og buske møde de mere end 100 kunstværker, der er opstået siden skulpturparkens begyndelse i 2009.

- Vi synes, det kunne være sjovt at skabe en kulturinstitution, hvor der ingen var i forvejen. Nu lykkes det os at trække 25.000 mennesker om året helt ud i skoven for at gå på ekspedition og opdagelse i naturen, siger Kristina Taaning, medstifter af Skovsnogen og én af tre ansatte.

Skovsnogen er gratis og åbent for alle. Det er et unikt initiativ, der gør kunsten tilgængelig for alle, der møder den. Uanset baggrund vil en tur af de snørklede skovstier skabe eftertanke og nysgerrighed.

- Der sker noget med værkerne, når den er placeret i naturen. Kunsten forholder sig til naturen. Nogle kunstværker bliver forstærkede, når de står midt i naturen – andre falder ligesom ind, siger hun. Som beskuer forventer man ikke at møde kunst, når man er på skovtur. Et værk som René Schmidts Det Gotiske Skur virker ved første øjekast malplaceret, når man ser det stå blandt de høje birketræer, og så alligevel ikke. Værket er givet dets placering selv ved at blive en del af den natur, der omgiver det. Mosset har lagt sig som et lag, der giver betonen nyt liv, og planterne smyger sig op af de grå stolper. Naturen er blevet en del af kunsten, og kunsten en del af naturen.

Ellen Klarskov Jørgensens værk LYR, en stor og hul kugle i sølvfarvet metal står i klar kontrast til det omgivende hedelandskab. Det er et værk, der om vinteren er dækket af sne, og om sommeren reflekterer solens lys. Det er et værk, man kan kravle ind i eller bestige. Det er et værk, der giver et klart ekko, når man taler inde i det, og giver en sjov efterklang, hvis man synger. Det er eventyrligt og spændende, og det pirrer nysgerrigheden og beskuerne, og netop dét gør Skovsnogen anderledes fra mange andre kulturinstitutioner.

- Ligesom der sker noget med kunsten på et museum, sker der også noget med beskueren på et museum. Her i naturen falder det naturligt at røre, lege og gøre sig erfaringer med kunsten. Vi lader naturen være så ufriseret som muligt. Flytter eksempelvis kun faldne træer, hvis det er påkrævet på grund af sikkerheden. Og de snørklede veje – i stedet for snorlige stier – understreger oplevelsen af ekspedition: Man ved ikke, hvad man møder omkring næste sving. Det stimulerer nysgerrigheden og fantasien, siger Kristina Taaning.

Et projekt under udvikling
Skovsnogen er et sted under konstant udvikling, og man vil opleve og opdage noget nyt hver eneste gang, man går på ekspedition.

- Mange af værkerne bliver lavet på stedet. På den måde kan man som beskuer følge processen og se et kunstværk blive skabt, tale med kunstneren og stille spørgsmål. Samtidig sætter omgivelserne sine aftryk på værkerne over tid – det er fascinerende, siger Kristina Taaning.

Samtidigt har Skovsnogen også en fantastisk lokal forankring med frivillige og lokale foreninger fra de omkringliggende byer, Skarrild og Karstoft, hvor man gerne hjælper med at skabe værkerne, servere mad for de arbejdende eller rydde op i skoven.

- Vi er langt hen ad vejen drevet af lysten og glæden ved at give andre mennesker en kæmpe oplevelse. Det er en stor fornøjelse at sidde i haven og høre et barn råbe: ”Mor, mor, kom her og se…” Det er en kliché at sige, at arbejdet bærer lønnen i sig selv, men der er alligevel noget om det, siger hun med et smil.

Teamet bag Skovsnogen er heller ikke uden ambitioner, og der er endnu mange planer for stedets fremtid.

- Vi vil gerne være et regionalt samlingssted og få fortalt historien om dette naturskønne område i Midtjylland. Vi har allerede nu besøg af folk fra mange steder i landet – og fra hele verden. Et af vores mål er selvfølgelig at få flere gæster. Men det er også en balance, for der er noget særligt ved at gå her uden at møde andre, siger Kristina Taaning og fortæller, at de tre grundlæggere læner sig op ad en professionel bestyrelse, når det gælder strategien og fremtiden for institutionen.

- Men vi har selv en helt klar holdning til naturen og kunsten omkring os. Det er et privat initiativ og på privat ejendom. Det skal vi holde fast i, for det er en interessant fortælling. Men vi drømmer om at kunne mere. Om at få etableret en multifunktionel bygning, hvor vi kan have værksted, undervisning og måske en mulighed for, at man kan spise eller tilberede sin mad. Jeg tænker ikke, det ligger mange år ud i fremtiden, siger hun.

Fakta
Skovsnogen – deep forest art land

Et udendørs udstillingssted og kreativt arbejdsfællesskab i den privatejede Døvling Meldgaard Skov lige uden for Kibæk og Skarrild. 25 hektar naturområde med knap 100 unikke værker af i alt 60 forskellige kunstnere. Besøgt af cirka 25.000 mennesker om året – heriblandt cirka 3000 skolebørn.

Støttet af blandt andet Statens Kunstfond, Nordea Fonden, Ege Fonden, Bikuben Fonden og Herning Kommune.