Da Malene fra Sunds blev Mother of the Sun

Jette Aaes og Marianne Eskildsen, Mediehuset Herning Folkeblad 

Tilfældigt opdagede herningenseren Malene Korsgaard Tswai kunsten og sit talent for at fotografere. I dag bor og arbejder hun i Berlin med jævnlige ture til New York. I februar gik turen imidlertid til Sydafrika, hvor hun og kæresten Naniso blev gift omgivet af 500 gæster i en lille landsby

ZOOM Malene Tswai, Facebook, april 2018: »Jeg er hjemme og rydde op hos mor og far. Damn, det er svært at smide ting ud. Jeg har angiveligt lavet tidslommer i form af æsker med småting, som jeg bare ikke kan skille mig af med. For eksempel en nød fra nøddebusken ved mit barndomshjem eller en slidt vikingmønt (nok en flad kapsel, red.), som jeg engang troede, jeg senere ville kunne vise frem til offentligheden og leve af billetsalget. Hvad gør man med sådan noget? Jeg fandt også min barndoms største skat gennem mange, mange år: Et lille stykke sølvpapir med tre meget små splinter fra Bamses hus, som min søster skrællede af til mig, da de var på tur i TV-byen i 6. klasse. Eller en billet til ’Psyched Up Janis’ på Fermaten fra ´98. Jeg kan huske Clemens varmede op. Åh Clemens. Vedlagt lå et falsk ID-kort, som min søster lavede til mig. Der fulgte et brev med: »Det er strengt, at man skal være 18 for at komme ind. Jeg tror ikke det er rigtig dokumentforfalskning. Spørg lige mor om det er ok. Og NYD din ungdom. Hilsen søster«. Jeg har en fornemmelse af, at jeg glemte at spørge mor.«

At rydde op kan fremkalde de smukkeste momenter af minder.

Motionen ned ad memory lane beskrev fotograf Malene Tswai for nyligt i et opslag på Facebook, mens hun var hjemme hos sine forældre i Herning. Med på familiebesøget i Danmark var også hendes mand, Naniso Korsgaard Tswai. Parret, som i februar giftede sig under et storslået sydafrikansk landsby-bryllup, bor til dagligt i Berlin, hvor Malene Tswai arbejder som freelancefotograf for både danske og internationale medier.

- Vi synes heldigvis begge, det er hyggeligt at komme til Herning. Mine forældre bor lige i nærheden af Torvet, så vi er ofte på gågaden, i wellnessafdelingen i DGI Huset, på det nye bibliotek og i bibliotekets café, siger Malene Tswai.

Mange af oplevelserne er noget, der er kommet til, siden den tid hvor Malene skabte sine små tidstypiske tidslommer i æsker i barndomshjemmet, som lå i Sunds. Her voksede Malene op i en kernefamilie. Hun og storesøsteren, Mette, gik på Skalmejeskolen, på gymnasiet i Ikast, mens ungdomslivet foregik i Herning. På musikskolen og i bylivet – som altså blandt andet omfattede koncerten med det danske rockband Psyched Up Janis på Fermaten. Iført falsk id-kort.

- Der har nok altid løbet en kreativ åre i familien. Min mor både malede og lavede keramik. Min søster var vanvittigt dygtig til at male, tegne og lave skulpturer. Jeg kastede mig i stedet over musikken.

Dengang lå det dog i luften, at noget kreativt som musik ikke kom i spil som levevej.

- I gymnasiet fokuserede jeg i stedet på at være god til matematik, fordi det og et godt karaktergennemsnit kunne få mig ind på universitetet.

Som nyslået student ville Malene fra Sunds ud at se verden. Hun købte et lækkert kamera, så hun kunne forevige sine oplevelser undervejs. Turen gik blandt andet med den transsibiriske jernbane til Mongoliet og Kina, til Thailand, Indien og Nepal. Da hun kom hjem, havde hun så mange gode skud i kassen, at hun kontaktede det i dag lukkede Danmarks Fotomuseum i Herning, som gerne ville udstille hendes rejsebilleder.

De blev lavet om til dias, som kørte i båndsløjfe på museet i et halvt års tid.

Men at blive fotograf var heller ikke nogen åbenbar karrierevej.

- Jeg anså det mere som en fritidsting, siger hun.

Bingo
Derfor valgte Malene Tswai en bachelor i biologi fra Aarhus Universitet. Først da hun begyndte på tillægsuddannelsen i journalistisk formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og gik en tur i fotoafdelingen, opdagede hun fotografiets muligheder.

- »Bingo«. Jeg kom i kontakt med skolens fotojournalistafdeling og opdagede, at journalistisk fortælling og dokumentation også kan være visuel. Det var helt lavpraktisk, siger hun.

- Jeg husker tydeligt den dag, jeg vidste, at jeg blev nødt til at vælge om. Jeg kunne mærke det fysisk i min krop.

I forbindelse med optagelsesprøven på fotojournalistuddannelsen skal man indsende en serie billeder. Malene Tswai kontaktede forskellige fotografer og spurgte, om hun måtte følge dem i en periode inden prøven. David Bering, fotograf i København, vendte tilbage. Da han så hendes arbejde, tilbød han ovenikøbet, at hun kunne blive elev hos ham, hvis hun ikke kom ind. Men det gjorde hun med en serie fotos fra et spabad på et plejehjem, hvor hun fik lov til at være fluen på væggen i tre dage.

- Jeg tog blandt andet et fantastisk billede af en ældre kvinde, med store, lange bryster, der stod under bruseren. Det var meget, meget grænseoverskridende, og måske var billedet faktisk ikke så godt teknisk. Men i virkeligheden var det en øvelse i at komme tæt på mennesket, og jeg tror, skolen søgte elever, der kunne fremkalde tillid.

Verdens bedste skoler
Malene Tswai var vild med at gå på skolen.

- Det var den fedeste uddannelse, jeg kunne forestille mig. Jeg følte mig meget, meget privilegeret hver eneste dag. Vi havde nogle virkelig dygtige lærere, og vi var jo kun otte elever, så det blev lidt familieagtigt, siger hun.

Efter praktiktiden på Kristeligt Dagblad tog hun sidste semester i New York på International Center of Photography, ICP.

- Verdens bedste fotoskole, siger hun.

- Men det er sjovt. Da jeg kom dertil, kunne jeg mærke, at de betragtede uddannelsen på den danske journalisthøjskole som verdens bedste fotouddannelse. De var helt oppe at køre over, at jeg kom derfra.

Efter et år i New York rejste Malene Tswai til Berlin.

- I begyndelsen skulle jeg bare ned og se, hvad der skete. Der bor en masse kreative mennesker lidt à la New York, og så kunne jeg få dagpenge med i tre måneder. Men så fik jeg helt vildt meget arbejde for danske aviser, og så kom jeg bare ikke hjem, siger hun.

Indimellem arbejder Malene Tswai stadig i New York. Hun har fået et femårigt visum til USA i forbindelse med nogle opgaver for Dagbladet Information, så hun kan rejse frem og tilbage, som hun vil.

Naniso, Tvebak og Sunday

Men hun rejser ikke så meget alene mere. Mens hun søgte om visum, mødte hun sin mand, Naniso, som er fra Sydafrika, bor i Berlin og arbejder med poetry events med mennesker fra hele verden.

- Og pludselig var det ligegyldigt med New York for mig - og det var fint. Så faldt det hele på plads. Jeg kan tage til New York, når jeg vil, men det er meget rart, at basen er tæt på Danmark, hvor min familie er, siger Malene Tswai.

Samtidig er Berlin en multikulturel smeltedigel, som altid tiltrækker og pirrer hendes nysgerrighed.

- Jeg er meget inspireret af Berlin. Her kan ting lade sig gøre, og man kan betale sig fra at leje et studio. Man møder folk på gaden, måske dansere, og pludselig er man inviteret til at deltage i en eller anden event. På den måde påvirker alle hinanden kreativt.

Parret bor sammen med katten Tvebak og boxeren Sunday i en lejlighed i bydelen Neukölln. Tæt ved det tidligere militær- og flyvepladsområde Tempelhofer Feld, som i dag har udviklet sig til et af byens hippe grønne områder.

- Her går jeg hen stort set hver dag – især efter, vi har fået hund. Når Naniso kommer hjem fra arbejde, går vi også ofte herhen for at sætte os og nyde solnedgangen. Her dyrker folk yoga, jogger, spiller basketball og griller. Det er et fedt sted

Kunsten at arbejde med mennesker
Malene Tswai siger også kun sjældent, at hun bor i Tyskland:

- Jeg siger, at jeg bor i Berlin. Der er stor forskel. Det er virkelig interessant at observere den kultur, der er så anderledes end i Danmark.

Det er det dobbeltopslag, hun lavede til en dansk avis i forbindelse med 25-året for Berlinmurens fald, et eksempel på:

- I Berlin opgiver folk ikke bare deres navn, uanset hvad det er til. Og de vil slet ikke fotograferes. Det handler om stasi-tiden. »Lügenpresse« hed det dengang. De vil ikke hænges op på noget, der kan arkiveres. Så det kræver virkelig færdigheder at overtale en gammel DDR-tysker. Der tror jeg, det er en fordel, at jeg har dialekt og laver lidt fejl. »Nå, du er fra Danmark. Jeg har været ved Vesterhavet«, siger de. De har altid været ved Vesterhavet. Så kan man arbejde sig ind på dem på den måde, og spørger man hundrede, er der altid et par stykker, der siger ja.

Ofte er det portrætter af tyske forfattere eller politikere, kendte som ukendte, Malene Tswai laver for danske medier. Eller reportager, hun selv opsøger.

- For eksempel læste jeg i en tysk avis om Berlins ældste borger på 108 år. Det blev til en sød historie, som jeg solgte til Information.

Hun samler også stadig historier sammen til opgaver i New York. Eksempelvis kender hun en dansk kvinde, der har arbejdet som fotomodel i New York og har fem hunde, som hun kører rundt med i en limegrøn jaguar.

- Hun fører et vildt og glamourøst liv på Upper East ved Central Park. Da jeg besøgte hende, kørte vi rundt i hendes Jaguar - os og en Sanktbernhardshund. Det var skide sjovt.

Mere Hammershøi end BT

Malene Tswai laver også kunstprojekter, for eksempel har hun lavet et spoken word/photography projekt med en poetry-performer fra Manchester. De gav hinanden 20 ord, som de skulle fortolke på hver deres måde.

- Det blev til en udstilling med mine billeder, poetrytalk og jam session med nogle musikere. Det er dejligt at have frihed til at kunne gøre det. Det kunne jeg nok ikke i New York. Til gengæld kunne jeg nok sælge mine billeder til højere priser i New York. Der er ingen penge i Berlin, men jeg er heller ikke ude på at tjene penge generelt. Jeg har ingen agenda om at blive rig på kunst, men jeg vil gerne have friheden til at kunne lave det. For det er sjovt.

I Berlin har hun lavet portrætter af ganske almindelige mennesker og med kameraet også portrætteret alt fra tyske politikere til den islandske kunstner Olafur Eliasson.

- Det gode portræt handler om tillid til mig som fotograf. Den menneskelige kontakt er en stor del af et godt portræt. Folk skal have tillid til, at jeg vælger de rigtige billeder.

Ofte fotograferer hun travle mennesker – som ikke giver lang tid til at finde den perfekte lokation. Derfor kigger hun altid efter lys:

- Et fotografi består jo af lys, og der er ikke noget bedre end et lækkert lysindfald, hvor eksponeringen er helt perfekt. Så er det mindre vigtigt med effekterne. Jeg er mere til noget stilrent. Less is more. Mere Hammershøi end BT, siger hun.

Unikt Tswana-bryllup
Sådan havde parret oprindeligt også tænkt at gifte sig. Enkelt med den nærmeste familie og vennerne. Men sammen med Nanisos mor blev de alligevel enige om, at gifte sig i den landsby, hans familie oprinder fra i Sydafrika – nord for Johannesburg. Her rejste det nærmeste af Malenes familie med i begyndelsen af februar i år. Brylluppet var meget langt fra et traditionelt dansk bryllup: I landsbyen blev brudeparret mødt af 500 gæster, der dansede, festede, sang, råbte og lavede traditionelle lyde.

- Det var enormt overvældende og en helt vild og kæmpe oplevelse. Alle gæster var i traditionelle dragter. De kiggede på mig og min familie, og vi kiggede på dem. Kvinderne tog imod mig ved at lægge et hvidt klæde over mit ansigt, og vi festede over flere dage fyldt med ritualer. Jeg fik også et Tswana-navn: Maletsatsi, som betyder Mother of the Sun.

På den måde blev Malene Korsgaard Lauritsen fra Sunds til MaleneTswai. Og Naniso fik koblet det danske Korsgaard til sit efternavn. Parret stortrives i Berlin. Men den danske fotograf afviser ikke, at Danmark kunne blive en mulighed på et tidspunkt:

- Naniso er alligevel så langt væk hjemmefra, og han er også vild med Danmark. Så hvis København er stor nok - han er storbymenneske - så tror jeg godt, vi kunne finde på at flytte.

Favoritter i:
- Berlin: »Tempelhofer Feld - det er et fedt sted. Et grønt område som ikke mange turister kender. Med alle mulige mennesker og alle mulige aktiviteter; folk griller, dyrker yoga, spiller basketball, jogger eller hænger ud.«

- New York: »Bushwick i Brooklyn er ét af mine favoritsteder. Her er en helt speciel ”vibe” med små lokale caféer, restauranter, gallerier og for eksempel festival i gaderne. Desuden er East Village på Manhattan med jazzbarer og autentisk NY-stemning med brandtrapper uden på bygningerne et skønt område.«

- Herning: »Det nye bibliotek er mega-fedt. Ligesom i Berlin holder Naniso af at sætte sig i caféen på biblioteket og arbejde. Vi bruger også tit wellnessafdelingen med sauna og udendørs kar i DGI Huset. Og går gerne til koncert på Fermaten – sidst hørte vi Blue Foundation. Eller en tur på værtshuset Murphy’s. Her er Naniso vild med, at stort set alle taler engelsk.«