15. maj 2018 - 11:49 Skriv kommentar
Foto: Politiet
Politiet måtte stoppe natte-trommeri
Kim Stoltenberg HansenIshockey-fan fik konfiskeret sin tromme i nat
HERNING Kort efter midnat modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om højlydt spil på en tromme i Herning midtby. Fremme på stedet fandt patruljen en ishockeyfan med en stortromme. Manden blev bedt om at stoppe med at spille stortromme, og der var ro, da patruljen forlod stedet. En halv time senere modtog ordensmagten imidlertid endnu en anmeldelse om trommelarm i midtbyen. Denne gang nøjedes betjentene ikke med en formaning, men konfiskerede trommen med besked om, at manden kunne afhente den på politistationen i Herning i dag, når folk var stået op efter en god tromme-fri nats søvn.