Sviatchenko: Nu kan Brøndby få gummiben

thomas færch kvist 

FCM-forsvarer tror på FCM’s guldchancer efter vigtig sejr i Brøndby

FODBOLD Med en 1-0 sejr i Brøndby mandag aften sparkede FC Midtjylland guldkampen helt åben. Og FCM-kaptajn Erik Sviatchenko er sikker på, at midtjyderne nu står med gode kort på hånden i de afgørende sidste to kampe.

- Det her kan jo betyde, at Brøndby kan få gummiben, sagde forsvarsgeneralen til Onside efter kampen.

- I dag viste vi, hvor meget vi vil det her. Man vil gerne huske for noget, når man en dag lægger støvlerne på hylden. Og derfor går vi selvfølgelig efter guldet. Det viste vi i dag. Og det føles selvfølgelig virkelig godt. Vi har hele tiden troet på det, og jeg vil vurdere vores chancer som gode nu. Vi mangler to svære kampe. Men det gør Brøndby altså også, lød det fra Erik Sviatchenko efter kampen.