Morgen-brand i parken

Kim Stoltenberg Hansen 

Cigaretskod fik brandfolkene til at vande planterne fra morgenstunden i Mindeparken

HERNING En forbipasserende ringede i morges ved 8.30-tiden til brandvæsenet, da der var en mindre brand i beplantningen på Parkvej ved Mindeparken.

Det betød, at planterne på stedet fik sig en ordentlig tår vand, da brandfolkene ville sikre sig, at der ikke lå noget og ulmede mellem planterne.

Indsatsleder Michael Jacobsen understreger, at selv om planterne ser grønne og saftige ud, så er det aldrig en god idé at kaste cigaretskodder fra sig i naturen, da der er masser af tørre blade og kviste, der kan sætte fut i skovbunden.

En årvågen forbipasserende og hurtige brandfolk søgede dog for, at det denne gang var overstået på ganske få sekunder. Beplantningen tog ikke synderligt skade, men fik lidt blot lidt tiltrængt vand i denne tørre solskinstid.