01. maj 2018 - 10:56 Skriv kommentar
Foto: Nils Lund
Venstresving i lysreguleret kryds i Herning endte med uheld
HERNING To bilister var i går eftermiddag involveret i et trafikuheld i lyskrydset ved Gullestrupvej og H.P. Hansens Vej.
Politiet oplyser, at en 63-årig mand fra Herning ville svinge til venstre fra Gullestrupvej ind på H.P. Hansens Vej, men i det samme kom en 31-årig mand fra Lind kørende ad Gullestrupvej mod nord.
Den 63-årige mand overtrådte sin vigepligt, da han kørte frem, og bilerne stødte sammen.
Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 15.49. Der er ingen oplysninger om personskade.