Tre biler stødte sammen i lyskryds i Herning

Herning En 90-årig kvinde fra Herning kørte i går ved middagstid frem for rødt lys i krydset, hvor Dalgasgade møder Fredensgade.

Ifølge politiet kørte kvinden mod vest og ville svinge til højre ad Fredensgade. Da hun kørte frem, blev hendes bil ramt af en bil, som blev ført af en 55-årig kvinde fra Sdr. Felding. Hun var på vej mod nord ad Fredensgade.

Ved sammenstødet blev den 90-åriges bil skubbet over i en tredje part. Det var en bil, som blev ført af en 28-årig mand fra Aarhus.

Politiet har kun oplysninger om, at der skete materiel skade ved uheldet.