FCM-sejr grundlagt i første halvleg
Thomas DammEfter en uvant stribe på tre kampe uden sejre er »ulvene« tilbage på sporet med 3-0 over AaB
FODBOLD Et mål af anfører Jakob Poulsen fra kanten af straffesparksfeltet allerede efter fire minutter viste vejen for FC Midtjylland søndag eftermiddag.
AaB var på besøg i mesterskabspillet, hvor FCM i de seneste to kampe »kun« har hentet et enkelt point. Det er også blevet til et nederlag i pokalsemifinalen mod Brøndby i torsdags, men det hurtige føringsmål gav ro på.
Gæsterne fra det nordjyske var svækket af skader og karantæner, og de havde meget lidt at byde ind med i første halvleg. Det var derfor helt naturligt og fortjent, at Gustav Wikheim kunne score til 2-0 efter et kvarters spil, da han straffede et boldtab af AaB.
Resten af første halvleg skete der ikke det store.
AaB kom godte ud
Efter pausen kom AaB godt ud, og der var chancer til blandt andre Kasper Kusk og Wessam Abou Ali. Men nordjyderne fik ikke udbytte, og stille og roligt fik FCM-spillerne styr over kampen igen.
Indskiftede Mikkel Duelund gjorde det til 3-0 i det 83. minut på oplæg fra Gustav Wikheim, og det afgjorde endegyldigt kampen.
Med sejren er FCM blot to point efter Brøndby, der senere søndag møder FC Nordsjælland.
Næste kamp for »ulvene« er mandag 7. maj hjemme mod FC Nordsjælland.
Ugens mest læste historier
Sorry. No data so far.