Forskningens Døgn varer en uge

Den landsdækkende videnskabsfestival rammer Herning i de kommende dage

FOREDRAG Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der sjovt nok varer en uge og finder sted hvert år i uge 17 med over 700 events og mere end 75.000 besøgende. Herning Bibliotekerne er med igen i år og byder på spændende foredrag og oplæg.

I morgen, fredag, kan man høre om konspirationsteorierne, der blomstrer - også i Danmark, hvor man skulle tro, at folk var klogere, mere veluddannede og mere skeptiske. Det er vi så ikke. Kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet Ole J. Knudsen fortæller om et udvalg af konspirationerne, og hvad konsekvensen ville være, hvis de var sande - og så kan du jo selv afgøre, hvad du tror mest på.

Lørdag handler det blandt andet om hukommelse i et foredrag, der vil forsøge at forklare, hvad der gør hjernen i stand til at udføre dens mange fantastiske funktioner med udgangspunkt i molekylærbiologi. Undervejs vil adjunkt Magnus Kjærgaard, Aarhus Universitet komme omkring, hvorfor proteiner er verdens sejeste molekyler, hvordan man tester en mus’ hukommelse, og hvad Lego har til fælles med molekylærbiologi.

»Er der liv i universet« kan man muligvis få svar på tirsdag når Ib Lundgaard Rasmussen fra DTU Space inviterer på en rejse til universets fjerneste afkroge.

Er der liv på andre planeter, eller er Jorden specielt velegnet til at rumme liv? Krævede livet på Jorden særlige forhold for at opstå? Er livet langt mere robust, end vi tidligere har forestillet os? Dette er spørgsmål, der har dannet udgangspunkt for mange spekulationer gennem tiden.

Nu er spørgsmålene udgangspunktet for forskningen i astrobiologi. Foredraget vil beskrive, hvad denne forskning går ud på, og se på forskningens resultater. Og så vil vi også komme omkring de nyeste fund.

Mandag handler det om den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup, der af mange ses som én af de mest originale og betydningsfulde danske tænkere siden Søren Kierkegaard, mens andre er stærkt kritiske.

I bogen »Den etiske fordring« giver teologen K.E. Løgstrup en redegørelse for, hvad vi har at rette os efter i vores liv med og mod hinanden.

Det er afgørende for ham som teolog, at denne redegørelse ikke behøver at forudsætte en bestemt teologi eller religion, men at den er forståelig for enhver som en ganske almen moralfilosofi.

I foredraget vil docent ved Aarhus Universitet, Hans Fink, prøve at forklare, hvad den går ud på.

Tirsdag kan man høre om Tyskland efter Murens Fald i 1989.

Foredraget, ved lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie, Karl Christian Lammers, vil belyse de indenrigspolitiske forandringer, men også behandle den forandrede rolle, som det forenede Tyskland har fået i Europa og globalt, efter at det i 1990 genvandt fuld suverænitet, og dermed kom til at agere som det, der er blevet kaldt »Vormacht wider Willen«, altså førende magt mod sin vilje.